Lidt om opskriften
45 min
0 min
Her får du en super lækker opskrift på fiskefrikadeller med grønkål - serveret med salat og en lækker rösti, som bages i ovnen. Du kan godt glæde dig, det er gode sager. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Røsti
- 600 gramkartofler
- 2 stkløg
- 2 stkæg
- 0.5 tsksalt
- peber
- olivenolie
- Fiskefrikadeller
- 225 gramhvid fisk
- 0.5 tsksalt
- 0.5 stkløg
- 1 stkæg
- 2 spskhvedemel
- 50 gramgrønkål
- smør
- Salat
- 300 gramgulerødder
- 200 gramgrønkål
- 1 stkæble
- dressing efter eget valg
- Tilbehør
- tartarsauce eller remoulade
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft
2 Skræl kartoflerne og riv dem groft - enten på et rivejern eller endnu bedre (og hurtigere) i en foodprocessor. Klem så meget væske ud af kartoflerne, som du kan. Hak løgene fint og rør dem sammen med kartofler og æg - og lidt salt og peber.
3 Smør et ildfast fad med olivenolie, kom kartoffelfyldet i og bag röstien i ovnen i ca. 30 minutter.
4 Giv fisk, salt, løg i mindre stykker, æg, mel og skyllet grønkål en snurretur i en foodprocessor, til du har en fin fars. Hvis du ikke har en foodprocessor, kan du bare hakke fisken fint med din største og bedste kniv og røre det hele sammen i en skål på god gammeldags mormormanér. Steg en lille prøvedelle på panden, så du er sikker på, at krydringen er, som du kan lide den.
5 Dyp en ske i en kop med vand og form fine fiskedeller med skeen og håndfladen. Lad dem stege i en blanding af smør og olivenolie på en pande, til de har en fin, gylden og sprød overflade.
6 Skræl gulerødderne og riv det på den grove side af rivejernet. Skyl resten af grønkålet og giv det en snurretur i en minihakker eller hak det fint med en kniv. Skyl og skær æblerne i mindre stykker. Bland salaten med en valgfri dressing.
7 Servér de lune fiskedeller sammen med kartoffelrøsti, salat og tartarsauce eller remoulade.
8 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn hjælpe med at skylle grønkål og skræller kartofler og gulerødder.



