Fiskedeller med grøntsagspasta

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 225 gramtorskefilet
  • 1/2 tsksalt
  • 1/2 stkløg
  • 1 stkæg
  • 2 spskhvedemel
  • 1 pottedild
  • 300 gramgulerødder*
  • 250 gramchampignon
  • 1 stkgul peberfrugt
  • 100 gramfuldkornspastaskruer
  • 1/2 spsktørret oregano
  • 1 spskakaciehonning*
  • 1 spsksoya
  • 1/2 stkcitron
  • 2 dlskyr*
  • 1 spskmayonnaise
  •  smør
  •  olivenolie
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Rigtig mange unger er vilde med fiskedeller - inklusive vores! Og vi er også ret vilde med dem, fordi de er gode til at få stoppet lidt fisk i ungerne. Her har vi rørt dellerne med purløg og serveret dem med fuldkornspasta med grøntsager. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Kør torskefilet, salt, løg, æg, mel og halvdelen af dilden i en foodprocessor, til du har en grov fars. Hvis du ikke har en foodprocessor, kan du bare hakke fisken fint med en kniv og røre alt sammen i en skål.

2. Steg en lille prøvedelle på panden, så du er sikker på, at krydringen er, som du kan lide den. Lad farsen stå, mens du ordner grøntsagerne.

3. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette bidder på skrå. Rens og vask champignonerne og skær dem i kvarte. Skyl peberfrugten, befri den for kerner og skær peberfrugten i grove tern.

4. Dyp en ske i en kop med vand og form fine fiskedeller med skeen og håndfladen. Lad dem stege i en blanding af smør og olivenolie på en pande, til de har en fin, gylden og sprød overflade. Husk at vende dellerne hyppigt, så de ikke bliver sorte.

5. Hæld pastaen i en gryde og kog den efter anvisningen på pakken. Steg grøntsagerne i lidt olivenolie på en pande og krydr med salt og peber. Grøntsagerne skal være gennemvarme, men stadig have bid.

6. Hæld vandet fra pastaskruerne og vend dem sammen med grøntsagerne, oregano, honning, soya og lidt citronsaft. Smag til med salt og peber.

7. Server sammen med de lune fiskedeller og en hurtig dressing som dip rørt sammen af skyr, mayo, resten af dilden og smagt til med salt, peber og lidt honning og citronsaft. Velbekomme :o)

Tip

Gem en fiskedeller eller to til ungernes madpakker. Og gem også resten af dilddippen. Den kan du både bruge i madpakkerne og som dip til kartofler og grønt til aftensmad i løbet af ugen. F.eks. til barbecuelår med stegte kartofler.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre