Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
50 min
60+ min
Den lækreste flæskesteg med (næsten) garanteret sprød svær - stegt på grillen. Men bare rolig, du kan også bruge ovnen - se tip nederst. Vi har forsøgt at gøre opskriften så detaljeret som muligt, og den er beregnet til to dage. Brug f.eks. resten i saftige flæskestegsandwich dagen efter.
Portioner
Ingredienser
- 1.5 kiloflæskesteg
- 10 gramsmør- smeltet
- 600 gramsmå kartofler
- 150 gramgrønne bønner
- 0.5 stkrødkålshoved
- 2 stkæbler
- 2 stkappelsin
- 50 gramgræskarkerner
- 0.25 dlolivenolie
- 2 spskbalsamicoeddike
- 1 spskakaciehonning
- 2 spskmajsstivelse
- 1 dlmælk
- sovsekulør
- groft salt
Fremgangsmåde
1
Stil en foliebakke eller et ovnfast fad med ca. 1 cm vand i bunden midt på grillen. Opvarm grillen med lukket låg og indirekte varme til ca. 200 grader. Rids imens sværen på flæskestegen, hvis slagteren har sløset. Det er vigtigt, at alle svær er ridset helt igennem fedtet - men ikke ned i kødet.2
Når grillen er ca. 200 grader, lægger du stegen med sværen nedad i foliebakken, så vandet lige dækker sværen. Steg på denne måde i 10 min. Læg herefter stegen på et spækbræt og stil foliebakken til side. Tør sværen meget grundigt med køkkenrulle eller et helt rent viskestykke - også imellem hver eneste svær.3
Pensl nu sværen med lidt smeltet smør over det hele og læg stegen direkte på den varme grillrist - igen med sværen nedad - i fem minutter. Tag stegen af. Tør igen sværen med køkkenrulle og gnid den godt med groft salt. Skil hver enkel svær fra hinanden, da de godt kan være "smeltet" sammen. Der skal også salt ned imellem sværene. Læg stegen i foliebakken igen, denne gang med sværen opad, og fyld lidt mere vand i, så det dækker ca. 1 cm af stegen.4
Steg nu i ca. 45-60 min. alt afhængigt af stegens størrelse. Vi anbefaler altid, at du bruger stegetermometer, når du steger store kødstykker. Kog imens kartoflerne i let saltet vand, til de er næsten møre, når du prikker i den med en gaffel. Hæld vandet fra og lad dem køle af. Tag stegen af, når kernetemperaturen er ca. 62 grader. Hæld stegeskyen i en gryde og lad den stå. Lad stegen trække utildækket på et spækbræt i ca. 10 minutter. Så stiger temperaturen og saften fordeler sig i kødet.5
Er din svær mod forventning ikke sprød, så skær hele sværen af i et stykke. Steg den herefter på grillen, til den er sprød - eller læg den på en bageplade og giv den en tur under ovnens grillelement - men HUSK at holde øje. Det går mega stærkt.6
Bruger du friske bønner, så blancher dem i ca. 30 sekunder i en gryde med spilkogende vand. Overhæld dem straks med koldt vand, dryp dem af og skær dem i fine strimler. Skyl rødkålshovedet og skær det i fine strimler. Skyl æblerne, skær skrællen af appelsinerne og skær både æbler og appelsiner i tern. Rist græskarkernerne på en tør pande og lad dem køle af.7
Lav en hurtig dressing ved at blande olivenolie, honning og eddike i en kop. Smag til med salt og peber og vend dressingen sammen med grøntsagerne. Drys med de ristede græskarkerner på toppen.8
Fjern nu lidt af det øverste fedtlag med en ske fra gryden med stegesky. Varm herefter skyen op til kogepunktet. Tilsæt evt. lidt mælk eller - hvis der virkelig skal være fest - mager fløde, hvis du vil have mere sauce. Jævn saucen med majsstivelse rørt ud i vand i en kop, til saucen har den ønskede konsistens. Tilsæt lidt kulør og smag til med salt og peber og evt. lidt honning. Der er masser af smag i stegeskyen, men har du ikke nok, kan du altid tilsætte lidt bouillonterning.9
Lige inden servering steger du kartoflerne kort på en varm pande i lidt olivenolie. Så får de en smuk gylden overflade. Server sammen med stegen, rødkålsalat og sauce. Drys evt. med lidt grønt, f.eks. hakket persille, hvis du har det på lager.10
Velbekomme :o)Tip
Hvis sværen har sat sig fast i bunden af alubakken eller på grillristen, så brug en paletkniv til at løsne den lige så forsigtigt. Du kan i øvrigt sagtens lave flæskestegen i ovnen. Opvarm ovnen til 200 grader over/undervarme og følg opskriften. Istedet for at grille sværen på grillristen, bruger du blot en varm pande. Ellers er fremgangsmåden den samme.