Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
0 min
Friske forårsruller er perfekte til en sund og hurtig omgang aftensmad. De kan fyldes med lige det, du har allermest lyst til, skal ikke steges og kan derfor laves helt uden fedtstof. Her har vi fyldt dem med rejer og masser af grønt. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramfrosne rejer
- salat efter eget valg
- 1 stkagurk
- 500 gramgulerødder
- 200 grambambusskud
- sød chilisauce
- rispapir
Fremgangsmåde
1
Tø rejerne op, hvis de er frosne. Har du købt rejer med skal, kan du enten vælge at pille dem i forvejen eller lade familien pille deres egne ved bordet. Det tager lidt tid, men er super hyggeligt!2
Skyl salaten, vask agurken, skræl gulerødderne og hæld vandet fra bambusskudene. Skær det hele i tynde strimler og stil det på bordet i små skåle sammen med den søde chilisauce som dip.3
Fyld et fad med en blanding af kogende og koldt vand, så det er lillefingerlunt. Læg et stykke rispapir i blød i vandet et par sekunder. Når det er blødt, tages det op. Læg det fyld, du bedst kan lide, på midten og rul sammen. Dyp i chilisaucen, og så er der serveret. Mums!4
Velbekomme!Tip
Rispapir kan du ofte finde på hylden sammen med kokosmælk og specialiteter i de fleste supermarkeder. Hvis du vælger at købe den søde chilisauce, er vores erfaring, at Nettos er den mildeste og mest børnevenlige.
Men du kan også prøve at lave din helt egen efter vores nemme opskrift - så styrer du helt selv, hvor stærk, den skal være. Klik på den lille kokkehue i ingredienslisten, så får du opskriften!