Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
45 min
Ventetid
0 min
Hvis du skal ha' ungernes bedsteforældre til middag, vil de uden tvivl få tårer i øjnene, hvis du serverer disse lækre ruller. Og hvis ungerne står helt af på hvidkål, kan du blot lave et par frikadeller af farsen, så de kan smage hvidkålsrullerne og spise sig mætte i deller. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 0.25 stkhvidkål
- 1 stkløg
- 150 gramgulerødder
- 500 gramhakket kalv og flæsk
- 1 stkæg
- 3 spskhavregryn
- 2 tsktørret timian
- 2 tsksalt
- 1 terningoksebouillon
- majsstivelse
- sovsekulør
- akaciehonning
- Pastella rødbedepasta
- olivenolie
- kødsnor
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Fyld din største og bedste gryde med vand og lidt salt og bring det i kog. Fjern de yderste blade fra et helt hvidkålshoved og læg det i gryden. Lad hvidkålet koge i 5-10 minutter, til du let kan fjerne de yderste blade. Fjern nu otte blade og lad resten af hvidkålet køle lidt af. Læg det derefter i køleskabet - så kan resten bruges de næste dage. Smid endelig ikke kogevandet ud - det skal du bruge om lidt :o)2
Imens hvidkålet koger, hakker du løget fint, skræller gulerødderne og river dem på den grove side af et rivejern. Rør en fars af løg, kød, æg, havregryn, tørret timian, gulerødder, salt og en smule peber. Steg evt. en lille prøvedelle på en pande, hvis du vil være sikker på, at farsen er krydret, lige som du bedst kan lide det.3
Læg nu et hvidkålsblad på et spækbræt og fjern stokken med et trekantet snit. Hvis ikke alle bladene er helt møre, så de kan rulles uden at knække, lægger du dem blot i gryden igen, mens du laver de første ruller. Læg fars på midten af bladet og rul det sammen. Begynd fra den ende, hvor stokken sad, og husk også at folde siderne ind, så du får en "forårsrulle". Bind hver rulle sammen med kødsnor.4
Læg rullerne i et ovnfast fad og hæld kogevandet ved, så det dækker ca. 2 cm op ad siderne. Sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter, eller til farsen er gennemstegt - gem væden. Brun nu rullerne af på en pande med lidt olivenolie, til de har fået farve. Dæk dem til og stil til side.5
Hæld væden fra fadet på panden sammen med bouillonterningen og lad det koge op ved svag varme. Jævn saucen med lidt majsstivelse rørt ud i vand. Tilsæt lidt kulør og smag til med salt og peber, lidt honning og evt. citron eller balsamicoeddike, hvis du har det på lager.6
Kog pastaen efter anvisningen på pakken og server den sammen med rullerne, sauce og evt. lidt grønt på toppen. Velbekomme :o)