Grillet koteletburger med pesto og mozzarella

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 500 gramfrosne bønner
  • 340 gramkoteletter
  • 1 stkhjertesalat
  • 2 stktomater
  • 0,5 stkagurk
  • 1 stkrødløg
  • 1 kuglemozzarella
  • 4 stkfuldkornsburgerboller
  • 130 gramgrøn pesto
  •  bagepapir
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

De er altså virkelig lækre de her grillede koteletburger! Lagt sammen med pesto, mozzarella, salat, agurk og tomat. Vi serverer dem med sprøde bønnefritter - eller krokodillefritter, som nogen børn kalder dem! God fornøjelse.

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Vend de grønne bønner sammen med en god sjat olivenolie, salt og peber. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 25 min.

3. Skær koteletterne igennem på midten, så du har to flade koteletter pr. kotelet. Giv koteletterne en tur på grillen eller på en varm pande med olivenolie. Drys med salt og peber.

4. Skyl hjertesalaten, tomaterne og agurken. Skær tomaterne, rødløget og mozzarella i skiver og agurken i tynde strimler.

5. Lun burgerbollerne på grillen eller i ovnen.

6. Stil alle ingredienserne på bordet i små skåle og lad hele familien sammensætte deres egen yndlingsburger med sprøde bønnefritter som tilbehør. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle grøntsagerne og sætte alt på bordet i små skåle. Ekstra smag: Top med husets yndlingsdyppelse og dressing.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre