Lidt om opskriften
25 min
10 min
Fyr op for grillen og lav lækre steaks og asparges i det (forhåbentligt) gode vejr. Vi serverer dem med pommes frites, hvidløgsdressing og salat. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 750 grampommes frites
- 50 grammandler
- 1 stkhjertesalat
- 250 gramgrønne asparges
- 300 gramsnapsteaks krydderurter
- 2 dlcreme fraiche 9 %
- 1 fedhvidløg
- salt
- peber
- olivenolie
- dressing efter eget valg
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 210 grader varmluft. Læg fritterne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 25 minutter, til de er sprøde og gyldne. Husk at vende dem undervejs.
2 Rist mandlerne på en tør pande, til de får lidt farve. Lad dem køle af på en tallerken og hak dem groft. Skyl salaten og skær det i skiver. Gem det til senere.
3 Fyr op for grillen eller steg dine steaks på en pande i lidt olie, til de er tilberedt, som du bedst kan lide dem.
4 Knæk den nederste del af aspargesene. Grill eller steg dem i lidt olie. Skær dem herefter i mindre stykker. Bland aspargesene med salaten, de ristede mandler og en dressing efter eget valg.
5 Bland creme fraichen sammen med presset hvidløg og smag til med salt og peber.
6 Skær de lækre steaks i tynde skiver og server med pommes, salat og dressing. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at knække det nederste af aspargesene.



