Lidt om opskriften
35 min
0 min
Pad thai er thailandsk streetfood, der smager virkelig lækkert. Denne udgave af klassikeren er uden kød og lavet med risnudler, spidskål, gulerødder, bønnespirer, æg og hjemmelavet pad Thai-sauce toppet med forårsløg og hakkede peanuts. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 200 gramrisnudler
- 0.5 stkspidskål
- 250 gramgulerødder
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 2.5 dlvand
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 4 spsksød chilisauce
- 4 spskeddike
- 3 spskfiskesauce
- 3 spsksoya
- 2 stkæg
- 150 grambønnespirer
- 2 stkforårsløg
- 100 grampeanuts
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Kog risnudlerne efter anvisningen på pakken og overhæld dem straks herefter med koldt vand.
2 Snit spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler. Pil skrællen af løg og hvidløg. Skær løget i tynde både og hak hvidløget fint.
3 Varm en wok op med olivenolie og steg spidskål, gulerødder, løg og hvidløg.
4 Imens grøntsagerne steger: Kom vand, bouillon, sød chilisauce, eddike, fiskesauce og soya i en gryde og bring det i kog. Stil herefter pad Thai-saucen til side.
5 Skub grøntsagerne ud til siden, så det danner et hul i midten af wokken. Slå æggene ud i hullet og rør dem sammen på bunden af wokken.
6 Vend grøntsagerne og æggene sammen med nudlerne, Pad Thai-saucen og bønnespirerne og steg det hele i et par minutter.
7 Skær forårsløgene i tynde skiver og hak peanuts fint.
8 Server pad thai og top med forårsløg og peanuts. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle gulerødderne.
Ekstra smag: Top med limesaft.



