Lidt om opskriften
35 min
0 min
En dejlig cremet gulerodssuppe med gulerødder, kartofler, porre, røde linser og friskost. Serveret med sprødt rugbrødsdrys og en simpel purløgsolie. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 400 gramgulerødder
- 350 gramkartofler
- 1 stkporre
- 100 gramrøde linser
- 1 litervand
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 6 skiverugbrød
- 0.5 pottepurløg
- 0.5 dlolivenolie
- 150 gramfriskost
- bagepapir
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skræl gulerødderne og kartoflerne og skær dem i små tern. Rens porren for jord, vask den grundigt og snit den fint. Skyl linserne.
2 Varm en gryde op med olivenolie og svits gulerødder, kartofler, porre og linser. Tilsæt vand og bouillon og lad det hele simre under låg i ca. 25 min. Husk at røre i gryden undervejs.
3 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
4 Smuldr rugbrødet eller giv det en snurretur i en minihakker. Vend rugbrødet med en sjat olivenolie og salt.
5 Fordel rugbrødet på en bageplade beklædt med bagepapir og bag det sprødt i ovnen i ca. 8-10 min. Rugbrødet bliver ekstra sprødt, når det køler af.
6 Skyl purløget og hak det i en minihakker sammen med olivenolie.
7 Blend suppen med en stavblender og vend friskosten i. Smag til med salt og peber.
8 Server suppen i skåle med rugbrødsdrys og purløgsolie på toppen. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle gulerødderne.



