Hakkebøf med spejlæg og ristet rugbrød

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 500 gramhakket oksekød
  • 4 stkæg
  • 4 skiverrugbrød
  • 300 gramgulerødder*
  • 1/2 stkagurk
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En klassiker i hurtig forklædning! Hakkebøf med bløde løg, ristet rugbrød og spejlæg på toppen er super lækkert på dage, hvor det godt må gå hurtigt, men stadig skal smage godt! God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Skær løgene i ringe og steg dem i en god slat olivenolie på en pande, til de er bløde og brune. Det tager ca. 10-15. minutter. Husk at røre undervejs, så de ikke brænder på. Krydr evt. med lidt salt og sukker til sidst.

2. Form imens kødet til bøffer og krydr med salt og peber. Steg dem på en pande i lidt olie, til de er, som du bedst kan lide dem: rosa eller gennemstegte.

3. Når bøfferne er færdige, tager du dem af panden og dækker dem til. Slå æggene ud på samme pande, krydr med salt og peber og steg dem til spejlæg. Lad familien selv vælge, om de vil ha' ægget stegt på den ene eller begge sider.

4. Sæt brødet til at riste i brødristeren eller i ovnen. Skræl gulerødderne, vask agurken og skær begge dele i stave.

5. Server hakkebøfferne med bløde løg og spejlæg på toppen og det ristede rugbrød samt gnavergrønt som tilbehør.

6. Velbekomme :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre