Hakkebøffer med feta og rødbederåkost

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • Hakkebøffer med feta
  • 500 gramkartofler
  • 150 gramfeta i tern
  • 500 gramhakket oksekød
  • 20 gramsmør
  • 2 dlmælk
  • 3 dlkartoffelvand
  • 2 spskmaizena
  • 1 terningoksebouillon
  • 1 dlkoldt vand
  • 1/4 pottepersille
  • 1 spskhonning
  • 1/2 stkcitron
  •  sovsekulør
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  • Rødbederåkost
  • 1/2 stkcitron
  • 4 spskhonning
  • 1 stkappelsin
  • 2 spskmandler*
  • 500 gramrødbeder*
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Den klassiske hakkebøf er ekstra lækker, hvis der tilføjes lidt feta til kødet. Og så er den perfekt både på panden og på grillen en smuk sommerdag. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

Hakkebøffer med feta

1. Vask eller skræl kartoflerne og kog dem i en gryde med vand og salt. Afhængigt af størrelsen på kartoflerne, skal de koge 10-20 min. Prik i dem med en gaffel. Når de føles lige nøjagtigt møre og slipper gaflen, er de færdige. Hæld vandet fra kartoflerne i en beholder - det skal bruges til sovsen!

2. Hak fetaen og bland 3/4 af den med hakket oksekød - gem resten til råkosten. Form kødet til seks hakkebøffer og krydr dem med salt og peber. Steg bøfferne ved middel varme i en blanding af smør og olie. Tag dem af panden og dæk dem til, indtil de skal serveres.

3. Hæld nu mælk og kartoffelvand på panden sammen med en bouillonterning og lad det koge op under omrøring ved svag varme. Rør maizenaen ud i vand i en kop og hæld blandingen på panden lidt efter lidt, til sovsen har den konsistens, du bedst kan lide. Tilsæt kulør, til sovsen er lige så brun, som du husker den fra dit barndomshjem. Smag til med salt og peber, lidt honning og evt. citron.

Rødbederåkost

4. Rist mandlerne på en tør pande. Husk at vende dem, så de ikke brænder på. Lad mandlerne køle af og hak dem groft. Skræl rødbederne og riv dem på et rivejern. Skræl appelsinen og skær den i tern. Bland rødbeder og appelsin med honning og lidt citronsaft. Pynt med den sidste del feta og de hakkede mandler.

5. Anret det hele på en tallerken og pynt evt. med lidt persille.

6. Velbekomme :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre