Hakkebøffer med røsti og sprøde bønner

Ingredienser

( 2 voksne og 2børn )

  • 300 gramfrosne bønner
  • 300 gramkartofler
  • 300 gramgulerødder*
  • 1 stkløg
  • 2 stkæg
  • 2 tsksalt
  • 50 gram feta i tern- kan udelades
  • 500 gramhakket oksekød
  •  olivenolie
  •  peber
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Har du svært ved at få ungerne til at spise bønner? Så prøv denne opskrift, hvor de bliver stegt helt sprøde, så de næsten smager som chips - de er virkelig gode. Her er bønnerne serveret til hakkebøffer med kartoffel- gulerodsrøstier. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Tø bønnerne op - enten i køleskabet, hvis du har god tid, i mikroovnen eller under den kolde hane, hvis du har travlt. Dup dem tørre med et rent viskestykke. Læg bønnerne på en bageplade med bagepapir og vend med en god slat olivenolie og lidt salt. Har du paprika eller allroundkrydderi på lager, så giv dem et skud af det også. Bag dem i ca. 30 minutter, til de er gyldne og sprøde. Vend dem et par gange undervejs! Husk i øvrigt, at når du bruger allroundkrydderi, behøver du ikke tilsætte ekstra salt :o)

2. Skræl kartofler og gulerødder og riv dem helt fint sammen med løget. Her er det klart en fordel, hvis du har en foodprocessor - ellers risikerer du første at være færdig om et års tid! Rul grøntsagerne ind i et rent viskestykke og vrid nu al væden ud, som hvis du vrider en karklud. Lad være med at bruge dit nyeste viskestykke!

3. Bland nu de drænede kartofler, gulerødder og løg sammen med æg, salt, smuldtret feta og lidt peber. Form forsigtigt små røstier med hænderne. Steg dem i lidt olivenolie (altså røstierne, endelig ikke hænderne!) på en pande, der kan tåle at komme i ovnen. De skal ikke være gennemstegte, men blot ha' fået stegeskorpe. Husk at vende dem forsigtigt.

4. Sæt panden i ovnen og lad røstierne bage færdig i ca. 15 minutter, eller til de er gennemstegte. Imens former du fine hakkebøffer af kødet, krydrer med salt og peber og steger dem i lidt olivenolie på en pande.

5. Server hakkebøfferne med de sprøde bønner, røsti og evt. lidt ekstra smuldret feta og grønt på toppen. Har du lyst til sovs, kan du lave en hurtig pandesovs efter denne opskrift. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn forme hakkebøfferne og røstierne og smuldre fetaen. Husk blot god køkkenhygiejne, når I har rørt ved fersk kød.

 
Tag ungerne med i køkkenet
Nyhed
Ikke på lager
DKK 199

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre