Hakkedrenge (og piger) med bløde løg

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 200 gramchampignon
  • 500 gramkartofler
  • 500 gramhakket oksekød
  • 2 dlmadlavningsfløde 8 %- eller mælk
  • 3 dlkartoffelvand
  • 1 terningoksebouillon
  • 2 spskmajsstivelse
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 1 stkgul peberfrugt
  •  sovsekulør
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  •  smør
  •  akaciehonning
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Hakkedrenge (og piger) med bløde løg

I samarbejde med

3.6, Meget populær

K-l-a-s-s-i-k-e-r siger klassiker! Hakkebøffer med bløde løg, sovs og kartofler er super nemme at lave og smager helt forrygende. Vi har tilføjet lidt ristede champignoner og gnavergrønt til den klassiske opskrift, men det håber vi, at du tilgiver os. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 2 stkløg
  • 200 gramchampignon
  • 500 gramkartofler
  • 500 gramhakket oksekød
  • 2 dlmadlavningsfløde 8 %- eller mælk
  • 3 dlkartoffelvand
  • 1 terningoksebouillon
  • 2 spskmajsstivelse
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 1 stkgul peberfrugt
  •  sovsekulør
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  •  smør
  •  akaciehonning

Fremgangsmåde

1. Skær løgene i skiver. Steg dem i lidt olie på en pande ved middel varme. De skal have lidt tid, før de tager farve og bliver bløde - så sæt dem over fra begyndelsen. Krydr evt. med salt og peber og lidt honning.

2. Rens og vask champignonerne og skær dem i halve. Vask eller skræl kartoflerne og kog dem i en gryde med vand og salt. Afhængigt af størrelsen på kartoflerne, skal de koge 10-20 min. Prik i dem med en gaffel. Når de føles lige nøjagtigt møre og slipper gaflen, er de færdige. Gem vandet fra kartoflerne - det skal bruges til sovsen!

3. Form kødet til bøffer og krydr med salt og peber. Steg dem på en pande i lidt smør og olie, til de er, som du bedst kan lide dem. Når bøfferne er færdige, tager du dem af panden - uden at gøre den ren - og dækker dem til. Rist nu de vaskede svampe i et par minutter på panden og tilsæt evt. lidt mere fedtstof, så de ikke brænder på.

4. Når champignonerne er færdige, hælder du madlavningsfløde eller mælk og kartoffelvand på panden sammen med en smuldret bouillonterning og lader hele herligheden koge op under omrøring ved svag varme. Rør lidt majsstivelse ud i vand i en kop og hæld blandingen på panden lidt efter lidt, til sovsen har den konsistens, du bedst kan lide. Tilsæt kulør til sovsen er lige så brun, som du husker den fra dine bedsteforældre. Smag til med salt og peber, lidt honning og evt. citron.

5. Server hakkebøfferne med bløde løg og champignoner på toppen, kartofler, masser af sovs (her er ikke tale om sauce. Det er sovs, og der er nok af den!) og skyllede og rensede peberfrugter skåret i stave. Har du lidt krydderurter i køkkenet, så kan du lige, for at udstråle ekstra overskud, drysse lidt hakket på toppen. Velbekomme!

Tip

Nogle bouillonterninger kan være ret hårde. I så fald er det en god idé at smuldre dem i en kop og opløse dem med lidt kogende vand, inden du hælder dem i saucen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre