Hjemmelavede panini med parma

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 4 stkpaninibrød
  • 75 grampesto
  •  salat efter eget valg
  •  parma- eller serranoskinke
  • 4 stktomater
  • 2 kuglemozzarella
  • 300 gramgulerødder*
  • 1/2 stkagurk
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Panini er det italienske svar på den klassiske parisertoast fra cafeteriaet i idrætshallen. Og med fare for at lægge os ud med alle cafeteriafans, så smager en hjemmelavet panini altså endnu bedre! Her har vi fyldt dem med pesto, parma, mozzarella, tomat og salat. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Opvarm toast- eller paninijern. Eller opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Flæk brødene og smør dem med pesto. Læg sammen med skyllet salat, parma, skyllet tomat i skiver og mozzarella. Smør brødene med lidt olivenolie på toppen og giv dem en tur i toastjernet eller bag dem i ovnen, til de er blevet gyldne på toppen og osten er smeltet.

3. Server med gulerødder og vasket agurk skåret i stave som gnavergrønt.

4. Velbekomme :o)

Tip

Lav evt. en ekstra panini eller to til ungernes madkasser. Det er et sikkert hit :o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre