Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Wokretter er super lækre og kan varieres i en uendelighed. Her har vi brugt svinekød og spidskål - men du kan også bruge kyllingekød og udskifte grøntsagerne i opskriften med andre, du lige har i køleskabet. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 0.5 stkspidskål
- 1 stkrødløg eller alm. løg
- 1 fedhvidløg
- 1 stkrød peberfrugt
- 300 gramgulerødder
- 125 gramsukkerærter
- 400 gramsvinekød i strimler
- 50 gramcashewnødder
- 2 spsksoya
- 2 dlvand
- 2 spskøsterssauce
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Kog risene efter anvisningen på pakken.2
Skyl spidskålet, fjern stokken og snit spidskålet fint. Skær løget i både og del det i lameller. Hak hvidløget fint. Rens og skyl peberfrugten og skær den i strimler. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde bjælker.3
Bring en kasserolle med vand i kog. Blanchér sukkerærterne i ca. 30 sekunder i spilkogende vand, hæld vandet fra og overhæld sukkerærterne med iskoldt vand. Hæld vandet fra og skær sukkerærterne i strimler.4
Skær svinekødet i tynde strimler - husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.5
Varm en wok eller en dyb pande op og rist cashewnødderne, til de er lysebrune - gem dem til topping. Hæld en sjat olivenolie i wokken og skru helt op for varmen. Lynsteg nu rødløg, hvidløg og spidskål i et minut eller to, til spidskålet er faldet lidt sammen. Tag grøntsagerne op og dæk dem til på en tallerken.6
Tilsæt evt. lidt mere olie og lynsteg gulerødder og peberfrugt sammen med soyaen. Tag grøntsagerne op og dæk dem til på en tallerken.7
Lynsteg kødet og tilsæt herefter alle grøntsagerne, vand og østersauce. Varm hurtigt op og smag til. Tilsæt evt. mere østerssauce eller soya efter smag. Tilsæt til sidst de blancherede sukkerærter.8
Server med dampende varme ris og ristede cashewnødder på toppen.9
Velbekomme!Tip
Vi har, udover cashewnødder, toppet wokken med lidt frisk ananas i tern, fordi vi havde en rest tilovers. Men du kan sagtens undlade.