Lidt om opskriften
20 min
15 min
En nem pizza med skinkestrimler og revet cheddar, som vi serverer med flæskesvær som tilbehør. Knus dem på toppen eller hæld dem i skåle. Vi serverer pizzaen med en sprød kålsalat. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 800 grampizzadej
- 280 gramtomatsauce til pizza
- 200 gramskinkestrimler
- 150 gramrevet cheddar
- 50 grammandler
- 250 gramhvidkål
- 3 stkæbler
- 50 gramflæskesvær
- bagepapir
- dressing efter eget valg
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 250 varmluft og rul pizzadejen ud sammen med det medfølgende bagepapir. Læg pizzadejen med bagepapiret på en bageplade.
2 Fordel tomatsaucen på bundene. Undlad at smøre tomatsauce på den yderste centimeter af pizzabundene.
3 Top med skinkestrimler og revet cheddar. Bag pizzaerne i 10-15 min. til osten er gylden og skorpen sprød. Lav salaten imens pizzaerne bager.
4 Rist mandlerne på en tør pande til de har taget farve. Lad dem køle af på en tallerken og hak dem groft. Skyl og skær hvidkål i tynde strimler. Skyl æblerne og skær dem i tern. Bland kål, æbler, mandler og valgfri dressing. Smag til med salt og peber.
5 Server de lækre pizzaer med knuste flæskesvær på toppen eller som tilbehør og salaten på siden. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn hjælpe med at toppe pizzaerne.



