Lidt om opskriften
30 min
0 min
Karrysuppe smager virkelig dejligt! Vi har lavet en udgave med kokosmælk, gulerødder, ærter og kartofler og toppet den med lidt fisk i flager. Super nemt og lækkert - og en god måde at få både fisk og grøntsager i ungerne på. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 300 gramkartofler
- 200 gramgulerødder
- 2 stkæbler
- 2 tskkarry
- 8 dlvand
- 2 terninghønsebouillon
- 100 gramfrosne ærter
- 200 gramhvid fisk- f.eks. torsk eller sej
- 2 dlkokosmælk- eller madlavningsfløde
- groft flute
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
2 Hak løgene. Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette bidder på skrå. Skyl og skræl æblerne og skær dem i fine tern.
3 Svits løgene i lidt olivenolie i en stor gryde i et par minutter. Løgene skal ikke tage farve men blot blive bløde og klare. Tilsæt karry og halvdelen af æblerne og steg videre et minuts tid.
4 Tilsæt vand, smuldret bouillonterninger, kartofler og halvdelen af gulerødderne. Bring suppen i kog og lad den simre i ca. 15 minutter, til grøntsagerne er møre.
5 Bælg eller optø ærterne imens og steg fisken i lidt olivenolie på en pande, til den er lige nøjagtig gennemstegt. Husk at krydre med salt og peber og pas på, fisken ikke får for meget.
6 Blend suppen helt glat med en stavblender eller i en almindelig blender. Husk dog aldrig at fylde blenderen mere end halvt op, da varme væsker kan "eksplodere", når de bliver blendet. Læg evt. et viskestykke over blenderen i stedet for låget.
7 Tilsæt kokosmælken, varm suppen op igen og smag til. Lun flutet og tilsæt til sidst resten af æbler, gulerødder og ærter til suppen. Server med lidt fisk brækket i stykker og evt. lidt grønt på toppen, samt lunt flute til at dyppe med.
8 Velbekomme :o)
Tip
Du kan bruge lige den type fisk, du bedst kan lide - frisk eller frossen. Vi har brugt lyssej, men du kan også bruge torsk eller andre lyse fisk.



