Klassisk gullasch med kartoffelmos

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 400 gramgulerødder*
  • 1 stksquash
  • 700 gramoksekød i tern
  • 1 spskpaprika
  • 7 dlvand
  • 1 terningoksebouillon
  • 1 dåsehakkede tomater
  • 70 gramtomatpuré
  • 800 gramkartofler
  • 50 gramsmør
  • 1 dlmælk
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  hvedemel- eller Maizena
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Gullasch er en fantastisk gryderet, der oprindeligt stammer fra Ungarn. Retten kan suppleres med alskens grøntsager efter smag og bliver kun bedre, jo længere tid den får lov til at hygge sig. Bemærk at retten er til to dage. Dagen derpå serverer vi den med ris. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Hak løg og hvidløg fint og brun dem af i lidt olivenolie i en stor gryde, mens du rører løbende. Skræl imens gulerødderne, vask squashen og skær begge dele i mundrette bidder.

2. Når løgene er begyndt at tage farve tilsætter du kødet, krydrer med lidt salt og peber og tilsætter paprikaen. Steg nu løg, hvidløg, kød og paprika til kødet er brunet af.

3. Tilsæt vand, smuldret bouillonterning, gulerødder, squash, hakkede tomater og tomatpuré og bring hele molevitten i kog. Læg låg på, skru lidt ned for varmen og lad retten simre, så længe du har tid (og ungerne har tålmodighed!) til. Gerne 30-45 minutter. Det afhænger lidt af kødet, så smag på det undervejs. Har det konsistens som Hubba Bubba-tyggegummi har det ikke fået helt nok endnu ;o)

4. Mens gullaschen simrer fikser du mosen. Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Kog dem møre i en gryde med vand - uden salt. Det tager ca. 15-20 minutter.

5. Hæld vandet fra kartoflerne, tilsæt smørret og pisk grundigt med et piskeris. Tilsæt mælken, til mosen har den konsistens, du bedst kan lide. Smag til med salt og peber og jævn saucen med lidt mel eller Maizena, der er rørt ud i lidt vand eller rystet sammen i en meljævner.

6. Server gullaschen med den lækre mos og evt. lidt grønt på toppen (undlad dog grønt drys til børn under 3 år).

7. Velbekomme :o)

Tip

Husk at gemme resterne til dagen derpå, hvor vi serverer gullaschen med dampende varme ris og lidt ekstra peberfrugt.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre