Klassisk kylling i ovn med ris, syltede agurker og brun sovs

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1000 gramkyllingeoverlår
  •  vilde ris
  • 300 gramgulerødder*
  • 300 gramfrosne ærter
  • 3 dlmælk
  • 1 terninghønsebouillon
  •  agurkesalat
  •  majsstivelse
  •  sovsekulør
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Det her er en ægte mormorklassiker! Sprødstegte kyllingeoverlår serveret med ris, kogte grøntsager, skysauce og agurkesalat. Retten smager fantastisk og er super nem at lave. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Læg kyllingelårene i et ovnfast fad og krydr med salt og peber eller drys med lidt allroundkrydderi eller lignende, hvis du har det på lager.

2. Hæld ca. 1 cm vand i bunden af fadet og steg lårene i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gennemstegte helt ind til benene. Du kan også stege lårene på grillen - altså kyllingelårene! Endelig ikke dine egne..! Bare læg dem i en alubakke med vand i bunden og grill dem ved indirekte varme med låg på. Husk at gemme stegeskyen til saucen.

3. Kog imens risene som anvist på pakken.

4. Skræl gulerødderne og halver dem. Kog gulerødder og ærter til de er møre. Det tager 5-10 min. alt efter smag.

5. Hæld stegeskyen fra kyllingen i en gryde sammen med mælken og bring det i kog. Jævn evt. med lidt majsstivelse rørt ud i en kop med vand og giv saucen en anelse kulør, hvis du synes, at den trænger til lidt farve i kinderne. Smag til med salt og peber. Er der ikke nok smag i saucen, kan du tilsætte lidt smuldret bouillonterning.

6. Servér lårene med ris, skysauce, kogte grøntsager og agurkesalat. Mega nemt. Velbekomme!

Tip

Opgaverne til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med med til skrælle gulerødderne og krydre kyllingen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre