Koteletter med kartoffelkryds og stegte æbler - til to dage

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 600 gramfrosne kartoffelkryds
  • 1 stkrødløg
  • 2 stkæbler
  • 150 gramløstfrosne edamamebønner
  • 0.5 spsktørret timian
  • 6 stksvinekoteletter
  • 2.5 dlskyr eller creme fraiche
  • 0.5 spskhvidløgspulver
  • 0.5 spskkarry
  • 1 spsksød chilisauce
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Lækre svinekoteletter serveret med hyggelige "krydskartofler", stegte æbler, grøntsager og karrydip. Kartoflerne fås på frost i REMA 1000, men du kan også bare vælge en anden pose kartofler efter smag. Hvis du har tid tilovers, kan du også skære friske kartofler i skiver og vender dem med olivenolie og allroundkrydderi. Vær opmærksom på, at opskriften er til to dage. Så husk at gemme et par koteletter til friske forårsruller dagen derpå. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.

2. Læg de frosne kartofler på noget bagepapir på en bageplade og bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter.

3. Skræl og skær løg i både. Skyl æblerne, fjerne kernerne og skær dem i både. Altså æblerne - ikke kernerne! Steg løg og æbler på en pande i lidt olivenolie. Lad dem stege i 3-4 minutter og tilsæt herefter løstfrosne edamamebønnerne og timian og steg videre i 5-10 minutter, til edamamebønnerne er gennemvarme. Smag til med salt og peber.

4. Krydr imens koteletterne med salt og peber og brun dem af i lidt olivenolie på en anden pande. Skru ned for varmen og lad dem stege videre, til de er møre. Der er beregnet en kotelet til hver - husk at gemme de overskydende til friske forårsruller i morgen.

5. Bland skyr eller creme fraiche med hvidløgspulver, karry og sød chilisauce og smag til med salt og peber.

6. Server de saftige koteletter med kartofler, stegte æbler og karrydressing. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære æblerne i både - brug en æbledeler eller en børnesikker kniv. De kan også blande dressingen og krydre koteletterne med salt og peber.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre