Kylling i fad med mandler og bulgur - til to dage

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1300 gramkyllingelår
  • 2 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 1 stkfennikel
  • 400 gramgulerødder*
  • 0.5 spskkarry
  • 0.5 spskstødt koriander
  • 2 dåsehakkede tomater
  • 1 dlvand
  • 100 grammandler*
  •  bulgur eller fuldkornsris
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Mums! Kyllingelår med et strejf af Mellemøsten smager fantastisk. Vi har brugt kyllingelår, fennikel, gulerødder og mandler - og krydret på børnevenlig vis med karry og stødt koriander. Retten serveres med bulgur, som kan erstattes med ris. Husk at gemme halvdelen til i morgen. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.

2. Krydr kyllingelårene med salt og peber og læg dem i et stort ovnfast fad - eller brug to fade, da retten er til to dage. Sæt dem i ovnen og begynd på fyldet.

3. Hak løg og hvidløg i tern. Skyl fennikel og skær den i tynde strimler. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette stykker.

4. Steg løg, hvidløg, fennikel og gulerødder i en gryde med olivenolie i et par minutter. Tilsæt evt. lidt mere olivenolie, hvis det er nødvendigt.

5. Tilsæt karry, stødt koriander, hakkede tomater og vand. Lad det hele simre i 5 minutter og smag til med salt og peber. Hæld grøntsagsblandingen over kyllingefadet i ovnen og drys med hakkede mandler.

6. Lad det hele bage i 20-30 minutter - til kyllingen er gennemstegt.

7. Kog bulgur eller ris som anvist på pakken.

8. Server hele herligheden med den dampende varme bulgur. Husk at gemme halvdelen til i morgen, hvor den står på nem og lækker aftensmad. Velbekomme!

Tips

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære fennikel i strimler. De kan også hakke mandlerne og skrælle gulerødderne.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre