Lidt om opskriften
15 min
30 min
Her har vi lavet en lækker ret med kylling, peberfrugt, champignon og spinat, som skal hygge sig i ovnen i en lækker tomatsauce. Vi fylder kyllingefileterne med mozzarella og serverer med spaghetti. Glæd dig til at smække benene op - der er masser af tid til at lave noget andet. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 1 stkgrøn peberfrugt
- 150 gramchampignon
- 1 dåsehakkede tomater
- 80 gramrød pesto
- 1 dlvand
- 1 spsktørret oregano
- 1 tsksalt
- 1 kuglemozzarella
- 450 gramkyllingefilet
- 200 gramfrossen spinat
- 250 gramfuldkornspasta
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.
2 Hak løg og hvidløg. Skyl og rens peberfrugt og champignon og skær begge dele i mundrette bidder efter smag. Vend det hele sammen i et ildfast fad med hakkede tomater, pesto, vand, oregano og lidt salt.
3 Halver mozzarellakuglen og skær begge halvdele i skiver. Lav 4-6 snit i kyllingfileterne - ca. halvvejs ned og læg en mozzarellaskive i hver lomme.
4 Fordel de frosne spinatkugler i fadet sammen med kyllingfileterne og grøntsagerne og lad hele herligheden simre i ovnen i ca. 30. minutter, til kyllingerne er gennemstegte. Smag evt. saucen til med lidt salt og peber efterfølgende.
5 Kog imens pastaen efter anvisningen på pakken og server sammen med de lækre mozzarellafyldte kyllingefileter og tomatsauce.
6 Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn skære champignoner og peberfrugter i skiver. De kan også sagtens skære mozzarellaen i skiver og stoppe den i kyllingefileterne. Husk dog god køkkenhygiejne, når I behandler rå kylling.



