Kylling med kernesalat og rabarber - til to dage

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 250 gramperlespelt el. lign.
  • 500 gramrabarber
  • 1 stkvaniljestang
  • 75 gramsukker
  • 800 gramkyllingefilet
  • 100 gramfrosne ærter
  • 10 stkcherrytomater
  • 200 gramgulerødder
  • 5 stkradiser
  • 1/2 bundtgrønne asparges
  • 50  gramhasselnødder
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Kylling med kernesalat og rabarber - til to dage

I samarbejde med

3.4, Meget populær

En nem opskrift på stegt kylling med lun kernesalat og ikke mindst: Vores lækre rabarberkompot som tilbehør. Er ungerne endnu ikke så trænede i at spise blandede salater, så server de enkelte ingredienser til salaten i små skåle for sig. Retten er beregnet til to dage. Gem resten af kernesalat og kompot til hakkebøffer dagen derpå og halvdelen af de stegte kyllingefileter til en lækker pasta senere på ugen :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 250 gramperlespelt el. lign.
  • 500 gramrabarber
  • 1 stkvaniljestang
  • 75 gramsukker
  • 800 gramkyllingefilet
  • 100 gramfrosne ærter
  • 10 stkcherrytomater
  • 200 gramgulerødder
  • 5 stkradiser
  • 1/2 bundtgrønne asparges
  • 50  gramhasselnødder
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 185 grader varmluft. Kog perlespelten efter anvisningen på pakken og hæld vandet fra. Vask og rens rabarberne og skær dem i mundrette bidder. Flæk vaniljestangen og skrab kernerne ud. Kog rabarberne op i en gryde med låg sammen med sukker, vaniljekorn og selve vaniljestangen, til konsistensen er som kompot. Det tager ca. ti minutter. Smag evt. til med lidt mere sukker og lad kompotten køle af.

2. Krydr kyllingefileterne og brun dem i olivenolie på panden, til de blot har fået lidt farve. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber. Stil fileterne i ovnen i et ovnfast fad og steg dem færdige i ca. 10-15 minutter, til de er gennemstegte - du kan også grille dem, hvis vejret er til det. Tag halvdelen af de stegte kyllingefileter fra og gem dem til en hurtig pastaret senere på ugen.

3. Optø ærterne efter anvisningen på pakken, hvis de er frosne. Skyl cherrytomaterne og skær dem i halve. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern. Rens og vask radiserne og skær dem i skiver. Knæk bunden af aspargesene. Giv aspargesene 15-30 sekunder i spilkogende vand og overhæld dem med koldt vand. Skær dem i mundrette bidder.

4. Rør grøntsagerne sammen med de kogte kerner, lidt citronsaft, olivenolie, salt, peber og evt. akaciehonning. Server den lune kernesalat sammen med de stegte kyllingefileter og rabarberkompot. Top med grofthakkede hasselnødder eller andre nødder - rist dem på en tør pande, hvis du har tid tilovers. Det smager super godt. Velbekomme :o)

Tip

Gem resten af kernesalaten og kompotten til hakkebøffer i morgen. Du kan også bruge kompotten som topping på skyr til morgenmad eller i ungernes madpakker. Gem halvdelen af de stegte kyllingefileter til en hurtig pastaret senere på ugen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre