Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
25 min
45 min
Lækker og smagfuld juleskinke serveret med kogte kartofler, hvid sauce og sprød rødkålssalat med valnødder og clementiner. Hertil klassiske kartoffelchips. Opskriften er til to dage, så gem f.eks. halvdelen af skinken til sprøde parisertoasts i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 900 gramrøget juleskinke
- 800 gramkartofler
- 50 gramvalnødder
- 400 gramrødkålshoved
- 3 stkclementiner
- 2 dlpiskefløde
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 80 gramkartoffelchips
- majsstivelse
- salt
- peber
- olivenolie
- balsamicoeddike
- akaciehonning
Fremgangsmåde
1
Læg skinken i en stor gryde og dæk den med vand. Bring vandet i kog og lad skinken småkoge i ca. 50 minutter alt efter størrelse. Når skinken er ved at være færdig: Sluk for varmen og lad den trække i vandet i cirka 10 minutter mens du laver resten.2
Skræl kartoflerne og skær de store i halve. Kog dem møre i saltet vand.3
Rist valnødderne på en tør pande til de har taget lidt farve - pas på de ikke bliver for mørke. Køl valnødderne af på en tallerken og hak dem groft.4
Skyl kålen og skær det i tynde strimler. Skræl clementinerne og del dem i både. Bland salaten med kål, clementiner, ristede valnødder og en hurtig dressing af lidt balsamico, olie og honning og smag til med salt og peber.5
Lige inden spisetid hælder du 1/3 af kogevandet i en kasserolle. Kog det op, tilsæt fløde og smuldret grøntsagsbouillon og jævn med lidt majsstivelse rørt ud i vand. Smag til med salt og peber.6
Skær skinken i tynde skiver og server med kartofler, sovs, salat og kartoffelchips. Husk at gemme resten af skinken til fyld i parisertoasts i morgen. Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skrælle kartoflerne, dele clementinerne i både og smage sovsen til.