Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
80 min
Hvis du har ledt forgæves efter de perfekte boller til ungernes madpakker, så behøver du ikke lede længere - opskriften er lige her :o) Bollerne er fyldt med masser af kerner og fuldkorn, og samtidig er de bløde og saftige, og holder sig friske i flere dage pga. de revne gulerødder. Frys bollerne ned og tø dem op, når du skal bruge dem. Så har du altid lækre boller på lager til madpakkerne.
Portioner
Ingredienser
- 50 gramgær
- 2 spskakaciehonning
- 1/2 dlolivenolie
- 7 dlvand
- 4 stkgulerødder
- 250 gramfemkornsblanding- fås i færdige poser
- 200 gramfuldkornshvedemel
- 2 tsksalt
- 700 gramhvedemel
- 50 gramhavregryn
Fremgangsmåde
1
Rør gær, honning og olie ud i en blanding af 5 dl koldt vand og 2 dl kogende vand. Så har vandet den perfekte temperatur, der kan få gæren til at udvikle sig, og du undgår at bruge lunkent vand fra hanen - det er ofte ikke helt rent.2
Riv gulerødderne - enten på den fine side af et rivejern, hvis ungerne ikke må opdage, at der er gulerødder i bollerne eller på den grove, hvis de er vilde med gulerødder! Tilsæt derefter gulerødderne sammen med femkornsblandingen, fuldkornsmelet og saltet. Rør godt.3
Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og rør alt, hvad du kan. Hvis du bruger en røremaskine, så sæt den på fuld drøn og lad den røre, alt hvad den kan, indtil dejen slipper siderne. Det tager ca. 5 minutter. Så er den klar til at hæve! Lad dejen hvile tildækket i 45 minutter.4
Form boller eller små aflange flutes af dejen. Fugt dine hænder med vand, så hænger den klæbrige dej ikke fast. Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med grovvalsede havregryn, rugflager eller det, familien allerbedst kan lide. Lad dem efterhæve i 15 minutter under et viskestykke, mens ovnen varmer op til 185 grader varmluft.5
Bag bollerne i ca. 20 minutter, eller til de er blevet svagt lysebrune og lyder hule, når du banker på dem i bunden.6
Velbekomme :o)