Lammeculotte med skysauce og bønnesalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 600 gramsmå kartofler
  • 1 stklammeculotte
  • 1 stkrødløg eller alm. løg
  • 20 stkcherrytomater
  • 0.5 stkmango
  • 300 gramfrosne bønner
  • 100 gramfeta i tern
  • 0.25 dlolivenolie
  • 1 spsksød sennep
  • 0.5 spskakaciehonning*
  • 0.5 stkcitron
  • 25 gramsmør
  •  sovsekulør
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Lam smager fantastisk til påske - og resten af året. Her har vi lavet en lækker lammeculotte og serveret den med stegte kartofler, bønnesalat og skysauce. Er humøret - eller vejret - til det, kan du du også grille culotten. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 185 grader varmluft. Kog kartoflerne møre i saltet vand. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle lidt af.

2. Rids fedtet på culotten i tern med din bedste og skarpeste kniv. Prøv at undgå at ridse ned i kødet, hvis du kan.

3. Læg culotten med fedtsiden nedad på en kold pande. Tænd for varmen og lad fedtet smelte og blive smukt brunt. Det tager et par minutter. Læg nu culotten med fedtsiden opad i et ovnfast fad, krydr med salt og peber og hæld ca. 1 cm. vand i bunden af fadet.

4. Steg culotten i ovnen i ca. 40 min., til den er rosa i midten, og lad den trække utildækket på et spækbræt. Hæld stegeskyen op i en kasserolle.

5. Det allerbedste er, hvis du bruger et stegetermometer og tager culotten ud af ovnen, når kernetemperaturen er 55-56 grader. Så vil temperaturen stige yderligere, når stegen trækker, og ende på ca. 58 grader når den har trukket færdig. Og så er den perfekt rosa.

6. Imens culotten steger, laver du salaten. Hak løget fint, skær de skyllede tomater i halve og den skrællede mango i tern. Kog bønnerne efter anvisningen på posen, hæld vandet fra og og lad dem køle af eller overhæld dem med koldt vand, hvis du har travlt.

7. Vend bønnerne med feta, hakket rødløg, mango og tomater. Ryst eller rør en hurtig dressing sammen af olivenolie, sennep, honning, citron og smag til med salt og peber.

8. Steg nu de kogte kartofler i et par minutter i lidt olivenolie på en pande, til de er smukt gyldne. Krydr med lidt salt undervejs. Bring skyen i kog, tilsæt koldt smør i tern og pisk godt. Giv evt. saucen en sjat kulør og smag til med salt og peber.

9. Skær culotten i skiver på tværs af fibrene og server med kartofler, skysauce og bønnesalat. Velbekomme!

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre