Lenas sammenkogte ret med masser af grønt

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  •  fuldkornsris
  • 3 stkporre
  • 300 gramgulerødder*
  • 1 stkspidskål
  • 800 gramhakket kalkun eller kylling
  • 2 tskkarry
  • 2 tskpaprika
  • 1 tsktørret chili
  • 4 dlvand
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 70 gramtomatpuré
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En super nem og lækker sammenkogt ret med masser af grøntsager. Retten er månedens medlemsopskrift fra december 2017 og indsendt af Lena, der opfandt retten ved et tilfælde, da der var rester tilovers i køleskabet. Du kan enten bruge hakket kalkun- eller kyllingekød. Bemærk, at retten er beregnet til to dage. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Sæt risene til at koge efter anvisningen på pakken.

2. Begynd med at ordne grøntsagerne. Rens og skyl porrerne og skær dem i tynde ringe. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Rens og skyl spidskålet og fjern evt. de yderste blade. Del spidskålet i to, fjern stokken og skær bladene i helt tynde strimler.

3. Svits porrer, kalkun- eller kyllingekød og krydderier i lidt olivenolie i en stor gryde. Tilsæt evt. kun lidt af chilien og brug resten til at smage til med senere, hvis der utrænede chiliganer i familien! Tilsæt vand og smuldret bouillonterning og bring det hele i kog.

4. Tilsæt herefter gulerødder, spidskål og tomatpuré og lad retten snurre i 10-30 minutter, alt efter hvor sultne ungerne er - og hvor bløde grøntsagerne skal være. Smag til med salt og peber og evt. flere krydderier.

5. Servér den sammenkogte ret med dampende varme ris og evt. lidt grønt på toppen. Undlad dog grønt drys til børn under 3 år.

6. Velbekomme!

Tip

Husk at gemme resterne til aftensmaden i morgen.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre