Linse- og blomkålssuppe med kokosmælk og æbler

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 200 gramgrønne linser
  • 1 stkløg
  • 2 stkæbler
  • 0.5 stkblomkål
  • 2 tskrød karrypasta
  • 6 dlvand
  • 4 dlkokosmælk
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 1 stkgroft flute
  • 100 grampeanuts
  •  akaciehonning*
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Denne cremede suppe smager super godt, og frygt ej de grønne linser og blomkålet. Vi har nemlig også givet den et skud æbler og karry, der gør den lækker og børnevenlig. Suppen serveres med flute og toppes med hakkede æbler og peanuts. Du kan i øvrigt sagtens bruge røde linser i stedet for de grønne, hvis du ikke kan finde den grønne udgave i supermarkedet. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Skyl linserne grundigt i en køkkensi.

2. Skær løget i tern og steg det i olivenolie i en gryde. Skræl æblerne, fjern kernehuset og vask blomkålen. Skær begge dele i mindre stykker og tilsæt det til løgene sammen med rød karrypasta, mens du rører grundigt. Gem lidt æblestykker til pynt.

3. Tilføj grønne linser, vand, kokosmælk og smuldret grøntsagsbouillon. Bring suppen i kog og lad den simre under låg i ca. 25 minutter, til linserne er møre

4. Opvarm imens ovnen til 200 grader varmluft og lun flutet.

5. Blend suppen helt glat med en stavblender eller i en almindelig blender. Husk dog aldrig at fylde blenderen mere end halvt op, da varme væsker kan "eksplodere", når de bliver blendet. Læg evt. et viskestykke over blenderen i stedet for låget.

6. Smag suppen til med lidt honnning, salt og peber.

7. Servér den varme suppe med flute toppet med hakkede peanuts og æbler. Velbekomme!

Tip

Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn lave små buketter af blomkålen og skære æblerne i mindre stykker. Hvis du har sød chilisauce på lager, så smager det rigtig godt som topping på suppen! Og i øvrigt: Hvis du vil undgå, at karrypastaen bliver for gammel i køleskabet, så frys den ned portionsvis i små bøtter. Så har du altid til næste gang, du skal bruge det.

 
De fineste forklæder til børn

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre