Lun pastasalat med grønne bønner, tofu og pesto

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stksquash
  • 1 stkrødløg
  • 90 gramsoltørrede tomater i olie
  • 1 dåsekikærter
  • 400 gramfrosne bønner
  • 300 gramfuldkornspastaskruer
  • 200 gramtofu
  • 90 gramgrøn pesto
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En vegetarisk pastasalat med grønne bønner, squash, kikærter, soltørrede tomater og rødløg bagt i ovnen. Vendt med pandestegt tofu og basilikumpesto. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Skyl squashen, halver den og skær den i mundrette bidder. Pil skrællen af rødløget og skær det små både. Hak de soltørrede tomater i mindre stykker.

3. Vend det hele sammen med drænede kikærter, bønner, en god sjat olivenolie, salt og peber. Fordel det på en bageplade beklædt med bagepapir og bag det i ovnen i ca. 20 min.

4. Kog pastaerne efter anvisningen på pakken.

5. Skær tofuen i små tern. Varm en pande op med olivenolie og steg tofustykkerne gyldne. Krydr med salt og peber.

6. Vend pastaerne og de ovnbagte grøntsager sammen med tofu og pesto.

7. Server den lune pastasalat i skåle. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af rødløget og skylle squashen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre