Lynhurtig lasagne med oksekød, blomkål og friske lasagneplader - til to dage

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • Lasagne
  • 1 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 350 gramfrossen blomkålsris
  • 800 gramhakket oksekød
  • 2 spskpaprika
  • 1 spsktørret oregano
  • 2 dåsehakkede tomater
  • 130 gramrød pesto
  • 5 dlmornaysauce
  • 500 gramfriske lasagneplader
  • 150 gramrevet ost
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  • Gnavergrønt
  • 300 gramgulerødder*
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Vi har lavet en lynhurtig lasagne med friske lasagneplader, oksekød og blomkål. Vi bryder en anelse med de traditionelle lasagne-traditioner og blander både kødsovs og mornaysauce for at spare lidt tid i køkkenet. Opskriften er beregnet til to dage, så husk at gemme resterne til dagen derpå. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.

2. Hak løg og hvidløg fint. Steg løg, hvidløg og blomkålsris i et par minutter i lidt olivenolie i en dyb pande eller gryde, til det hele har taget farve. Tilsæt hakket oksekød, paprika og oregano.

3. Tilsæt hakkede tomater, pesto og mornaysauce og lad det hele simre i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber.

4. Fordel kødsovsen i et ovnfast fad i minimum tre lag med lasagneplader i mellem. Begynd og slut med et lag sauce. Fordel revet ost på toppen og bag lasagnen i ovnen i 20-25 minutter, til osten er gylden.

5. Drys lasagnen med lidt grønt, hvis du har det på lager, og server med gulerødder skåret i stave som gnavergrønt. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skrælle gulerødder og skære gnavergrønt. De kan også smage kødsovsen til og lægge lasagneplader i fadet.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre