Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
30 min
Ventetid
0 min
Madpandekager smager SÅ godt! Og her har vi lavet en veggie-udgave med kidneybønner, avocado og tomater - og rørt spinat i pandekagedejen, så de får den fineste grønne farve. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 1 dåsekidneybønner
- 2 spskketchup
- 0.5 spskkarry
- 0.5 dlvand
- 10 stkcherrytomater
- 2 stkavocado
- 1 stkcitron
- 250 gramfriske spinatblade
- 1 dlmælk
- 8 stkæg
- 100 grampikantost
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Skær løget i tern og steg det i lidt olivenolie i en gryde eller dyb pande. Tilsæt drænede kidneybønner, ketchup, karry (begynd med halvdelen - du kan altid tilsætte mere) og vand og bring hele molevitten i kog. Lad det simre, imens du gør resten klar. Husk at røre undervejs og sørge for, at gryden ikke steger tør og husk at smage til med salt og peber.2
Skyl tomaterne og og skær dem i halve. Flæk avocadoen, fjern stenen og skær kødet i skiver. Dryp med lidt citronsaft, så avocadoen ikke bliver brun.3
Skyl spinatbladene grundigt og gem halvdelen til fyld i pandekagerne ved servering. Blend den anden halvdel sammen med lidt af mælken i en minihakker - eller hak spinaten helt fint med din bedste ninja-kniv. Pisk sammen med æg, resten af mælken og lidt salt og peber i en skål.4
Steg nu dejen til madpandekager i lidt olivenolie på din yndlings pandekagepande. Pandekagerne må godt være en smule tykkere end almindelige pandekager - men kun lidt. Når de har sat sig en smule, kan du løsne dem i kanten med en paletkniv og forsigtigt vende dem, så de bliver stegt på begge sider.5
Stil pandekagerne på bordet sammen med pikantost, skyllet spinat, tomater, avocado, kidneybønner-fyld og citron i skiver og lad familien rulle deres helt egen favoritpandekage.6
Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære tomater og avocado. De kan også piske æggemassen sammen.