Lidt om opskriften
35 min
20 min
Pandekager - til aftensmad = fantastisk! Her har vi fyldt pandekagerne med lækkert oksekødsfyld, toppet med ost og tomater og gratineret dem i ovnen. Opskriften er til to dage, og resten af fyldet gemmer vi til lune pitabrød dagen derpå. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 6 stængelbladselleri
- 4 stktomater
- 600 gramgulerødder
- 275 gramløse majs
- 50 gramrevet ost
- 800 gramhakket oksekød
- 0.5 spsktørret oregano
- 2 dlvand
- 1 dlketchup
- 70 gramtomatpuré
- 8 stkmadpandekager
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
2 Hak løg og hvidløg fint. Skyl bladselleriet og skær halvdelen af stænglerne i tynde skiver. Får ungerne ticks og makspuls ved udsigten til bladselleri, kan du give løg, hvidløg og bladselleri en snurretur i en minihakker eller foodprocessor. Så opdager de det aldrig! Skær resten i stave til gnavergrønt.
3 Skyl tomaterne og hak dem groft. Skræl gulerødderne og riv halvdelen af dem groft og skær resten i stave til gnavergrønt. Hæld vandet fra majsene og skyl dem i lidt koldt vand. Riv osten groft hvis den ikke er det i forvejen.
4 Steg nu løg, hvidløg, og bladselleri i lidt olivenolie i en gryde, til det er faldet sammen. Tilsæt kødet og oregano og brun det godt af. Tilsæt nu gulerødder, majs, vand, ketchup og tomatpuré og rør godt. Lad hele molevitten snurre i 10-15 minutter, til en del af vandet er fordampet. Smag til med salt og peber.
5 Tag halvdelen af fyldet fra og opbevar det i en tætsluttende beholder i køleskabet til i morgen, hvor du kan bruge det til fyld i lune pitabrød.
6 Fordel resten af fyldet i pandekagerne, rul dem forsigtigt sammen, så de ikke revner, og læg dem tæt i et ovnfast fad med samlingen nedad. Top med hakkede tomater og revet ost og gratinér dem i ovnen i ca. 20 minutter, til osten er gylden.
7 Servér madpandekagerne med gulerødder og bladselleri som gnavergrønt. Mums - og velbekomme!
Tip
Husk at gemme resten af kødsaucen til fyld i pitabrød til aftensmaden i morgen. Klik på kokkehuen i ingredienslisten, hvis du vil lave hjemmegjorte madpandekager.



