Lidt om opskriften
15 min
0 min
Her har vi lavet en hurtig og lækker salat med spidskål, en færdigsnittet salat, blåbær, solsikkekerner og færdigstegte kyllingestrimler. Serveret med lune hvidløgsflutes. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkhvidløgsflute med fuldkorn
- 0.5 stkspidskål
- 1 stkrødløg
- 150 gramfærdigstegt kylling
- 310 gramfærdigblandet salat
- 125 gramblåbær
- 40 gramsolsikkekerner
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Lun flutene efter anvisningen på pakken.
2 Snit spidskål og løg fint - brug evt. et mandolinjern men pas på fingrene!
3 Vend spidskål og rødløg sammen med kyllingestrimlerne, den færdigsnittede salat og den tilhørende dressing i en skål. Dryp evt. med lidt olivenolie og smag til med salt og peber.
4 Skyl blåbærerne. Vend blåbær og solsikkekerner i salaten eller kom det hele i små skåle og stil alle ingredienserne ind på bordet. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle blåbærene.



