Lidt om opskriften
20 min
0 min
Det bliver en nem omgang i aften, da både mørbradgryde, ris og broccoli er lavet i går. Du skal blot opvarme resterne og lave en hurtig salat. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- kolde kogte ris
- rester fra mørbradgryde
- 0.5 stkhvidkål
- 3 stkæbler
- 50 grammandler eller andre nødder
- kogte broccoli
- 0.5 stkøkologisk citron
- 0.5 spskakaciehonning
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Opvarm risene i mikroovnen. Har du ikke en mikroovn kan du hælde dem i spilkogende vand, så de bliver godt gennemvarmet. Hæld herefter vandet fra.
2 Opvarm resterne fra gårsdagens mørbradgryde - måske du skal tilsætte lidt vand.
3 Skyl kål og æbler. Snit hvidkål eller spidskål fint og skær æblerne i mindre stykker. Har du fået fingrene i et meget stort kål, er det ikke sikkert, at du skal bruge det hele. Rist mandlerne på en tør pande og hak dem groft. Bland kålen sammen med æbler, mandler og broccoli.
4 Lav en hurtig dressing med revet citronskal, saften fra citronen, et par spiseskefulde olivenolie og honning og smag til med salt og peber. Hæld det over salaten.
5 Server mørbradgryden med ris og salat. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad ungerne hjælpe med at skylle salaten og skære æbler i mindre stykker.



