Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Mørbradgryde er en vaskeægte klassiker og et sikkert hit i de fleste børnefamilier! Den er fuld af smag fra bacon og mørbrad, og vidste du i øvrigt, at de hakkede tomater tæller med i grøntsagsregnskabet "6 om dagen"? Her serverer vi mørbradgryden med ris og en nem salat vælg gerne fuldkornsris men vær opmærksom på længere kogetid. Retten er til to dage, så husk at gemme resten til i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 2 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stksvinemørbrad
- 100 grambacon i tern
- 2 spskpaprika
- 2 dåsehakkede tomater
- 2 spskrød pesto
- 1 terningoksebouillon
- 50 gramsolsikkekerner
- salat efter eget valg
- 1 stkæble
- 200 gramgulerødder
- 2 dlmadlavningsfløde 8 %
- dressing efter eget valg
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Kog risene efter anvisningen på pakken.2
Hak løg og hvidløg fint. Vask peberfrugten, befri den for kerner og skær den i grove tern. Skær mørbraden i mundrette bidder - husk at vaske fingre, kniv og spækbræt bagefter.3
Brun baconen af i en stor gryde. Tilsæt løg, hvidløg, peberfrugt, paprika og mørbrad og rør godt. Bruger du en stærk paprika, er det ikke sikkert, at du skal bruge det hele.4
Tilsæt hakkede tomater, rød pesto og smuldret bouillonterning og bring gryden i kog. Lad den simre i 15 min., til kødet er gennemstegt - eller længere, hvis du har tid. Jo længere tid, jo mere smag!5
Rist imens solsikkekernerne på en tør pande og lad dem køle af på en tallerken.6
Skyl salat og æble og skær begge i mindre stykker. Skræl gulerødderne og lav tynde strimler med en kartoffelskræller eller riv dem groft. Top salaten med solsikkekerner og dressing.7
Skru nu ned for varmen og tilsæt madlavningsfløden til mørbradgryden. Smag til med salat og peber og servér den fantastiske klassiker med dampende varme ris og den hurtige salat.8
Velbekomme!Tip
Vælg den største mørbrad, du kan finde, da retten er til to dage. Og, nå ja, selvom mørbradgryden smager virkelig godt, skal du huske at gemme resterne i køleskabet til i morgen.