Moules frites - muslingesuppe med pommes frites

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1000 grampommes frites
  • 600 gramgulerødder*
  • 1100 gramblåmuslinger med hvidvinsfond
  • 4 dlvand
  • 2 dlpiskefløde
  • 1 terninggrøntsagsbouillon
  • 3 spskmayonnaise
  •  bagepapir
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
  •  ketchup
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Muslingesuppe med pommes frites, også kaldet moules frites, er en klassisk fransk suppe, der smager forrygende. Vi har brugt muslinger med færdig hvidvinsfond, der gør retten ekstra nem at lave. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Læg fritterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med lidt olivenolie og bag dem i ovnen i 25-30 minutter, til de er sprøde og gyldne. Husk at vende fritterne undervejs.

3. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern - gem dem til senere.

4. Hæld marinaden i en gryde sammen med vand, fløde og smuldret bouillon - sørg for at få alt marinaden med.

5. Tjek at muslingerne er friske. Det gør du ved at banke dem, der er åbne, mod bordet. Hvis de lukker sig er de fine - forbliver de åbne skal de kasseres.

6. Hæld gulerødder og muslinger i gryden og lad suppen simre til pommes fritterne er klar og muslingerne har åbnet sig. Kasser de muslinger, der ikke har åbnet sig. Smag suppen til med salt og peber.

7. Server muslingesuppen med pommes frites, mayo og ketchup. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skrælle og skære gulerødder i tern. De kan også smage til.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre