Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
20 min
Ventetid
60 min
Det føles måske lidt som at snyde, men det er dælme nemt at lave de her rugbrødsboller! Vi har brugt en færdig rugbrødsblanding, som vi pifter op med rosiner og valnødder. Vores børn elsker dem som 10er-mad. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramrugbrødsblanding
- 200 gramrosiner
- 100 gramvalnødder
- gær
- bagepapir
Fremgangsmåde
1
Rør dejen sammen efter anvisningen på pakken (måske er der tørgær med i pakken - så skal du ikke tilsætte ekstra gær). Tilsæt rosinerne og grofthakkede valnødder til dejen og rør godt.2
Dejen skal have konsistens som en tyk risengrød, der hænger sammen, men stadig klistrer til fingrene, når du rører ved den. Er dejen for flydende til, at du kan forme boller af den, tilsætter du bare en smule hvedemel.3
Fugt hænderne med vand og form nu små boller af dejen og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Fortsæt til skålen er tom og husk at fugte hænderne mellem hver bolle.4
Lad bollerne hæve i en time under et viskestykke og forvarm imens ovnen til 180 grader varmluft.5
Bag bollerne i ca. 20-25 min. Lad dem køle helt af før du pakker dem i en lufttæt beholder. Så er der boller til madpakken. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at blande dejen og forme bollerne.