Nytårsmiddag - helstegt kalvemørbrad

Ingredienser

( 6 voksne og 2 børn )

  • 1 pakkebacon i skiver
  • 1 stkløg
  • 1 flaskerødvin
  • 1 litervand
  • 8 stkportobellosvampe
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 400 gramfriskost
  • 500 gramchampignon
  • 2 stkmini romainesalat
  • 2 stkskalotteløg
  • 1.5 kilo kalvemørbrad- eller oksemørbrad
  • 2 kilokartofler- store
  • 50 gramsmør- smeltet
  • 1 spskallroundkrydderi
  • 2 terningeroksebouillon
  • 2.5 dlpiskefløde
  • 4 spskmajsstivelse
  •  sovsekulør
  •  balsamicoeddike
  •  akaciehonning
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Nytårsmiddag - helstegt kalvemørbrad

I samarbejde med

3.9, Meget populær

Velkommen til en lækker nytårsmenu til hele familien. Bemærk at opskriften er udviklet til 6 voksne og 2 børn. Vær derfor opmærksom på mængderne, hvis du har ændret antallet af voksne og børn under "Mit Mambeno". Opskriften er også lidt længere end normalt, så begynd på maden i god tid, og husk at læse hele opskriften igennem, inden du begynder. Godt nytår!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 1 pakkebacon i skiver
  • 1 stkløg
  • 1 flaskerødvin
  • 1 litervand
  • 8 stkportobellosvampe
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 400 gramfriskost
  • 500 gramchampignon
  • 2 stkmini romainesalat
  • 2 stkskalotteløg
  • 1.5 kilo kalvemørbrad- eller oksemørbrad
  • 2 kilokartofler- store
  • 50 gramsmør- smeltet
  • 1 spskallroundkrydderi
  • 2 terningeroksebouillon
  • 2.5 dlpiskefløde
  • 4 spskmajsstivelse
  •  sovsekulør
  •  balsamicoeddike
  •  akaciehonning
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie

Fremgangsmåde

1. Vi begynder med at sætte saucen i gang: Skær baconen i stykker og læg dem i en kold gryde. Tænd for varmen og lad baconen stege et par minutter. Hak løget, tilsæt det til baconen og steg videre under omrøring i et par minutter. Løgene skal ikke tage farve, men blot blive klare. Tilsæt rødvin og vand og bring det i kog. Lad det simre i ca. 1 time. Og bare rolig, alkoholen forsvinder, når saucen koger. Så ungerne ender kun med at slingre af ren og skær træthed sidst på aftenen :o)

2. Imens saucen simrer, opvarmer du ovnen til 185 grader varmluft og fortsætter med resten af opskriften.

3. Vask portobellosvampene. Vask peberfrugten, befri den for kerner og hak den fint. Bland ternene med friskost, smag til med salt og peber og fyld blandingen i svampene. Stil dem til side. Vask og rens champignonerne, skær dem i halve og stil dem til side. Skyl salaten, riv den i mindre stykker og stil til side. Skær skalotteløgene i tynde ringe og stil dem til side.

4. Nu skal vi til kødet! Skær forsigtigt den store sølvfarvede sene af mørbraden og smid den ud - den er sej at tygge i. Krydr kødet med salt og peber og brun det af på alle sider i en slat olivenolie på din største og bedste pande, så det får en smuk brun overflade. Du kan også brune kødet på grillen. Læg mørbraden i et ildfast fad og stil det til side, mens du gør kartoflerne klar.

5. Smelt smørret i en gryde eller i mikroovnen - pas på, det kan sprøjte ret meget! Skræl kartoflerne og skær dem halvt igennem med en masse snit på tværs. Pensl kartoflerne godt med smeltet smør og drys dem med allroundkrydderi. Stil dem på en bageplade beklædt med bagepapir eller i et smurt ovnfast fad og stil dem i ovnen i ca. 1 time, eller til de er smukt gyldne og sprøde på toppen. Hæld 1 cm vand i bunden af fadet med mørbraden, og stil kødet i ovnen samtidig med kartoflerne.

6. Vi anbefaler, at du bruger et stegetermometer, når du steger mørbraden. Så er du sikker på det perfekte resultat. Vil du have kødet rosa, skal du tage mørbraden ud, når kernetemperaturen er ca. 52-54 grader. Kødet vil "stege" videre, efter du har taget det ud, så temperaturen vil stige, mens kødet trækker. Vær opmærksom på, at kødet måske er færdigt før kartoflerne.

7. Imens kød og kartofler hygger sig i ovnen, går du videre med saucen. Efter den har kogt ca. en time, skal du hælde den igennem en si - smid løg og bacon ud. Skru helt ned for varmen og tilsæt champignoner, bouillonterninger og fløde. Lad saucen stå og tag kødet ud, når det har den rette temperatur. Lad kødet trække utildækket i ca. 15 minutter på et spækbræt. Husk at gemme stegeskyen fra fadet.

8. Sæt herefter portobellosvampene i ovnen og bag dem i ca. 20 minutter, til de er bløde og lækre. Husk også at holde øje med kartoflerne og tag dem ud, når de er gyldne.

9. Tilsæt ca. 5 dl stegesky fra mørbradfadet (hvis der ikke er 5 dl i fadet, gør det altså ikke noget) til saucen og bring den i kog. Lad den simre i ca. fem minutter og jævn med majsstivelse rørt ud i lidt vand. Husk at saucen bliver tykkere, når den koger. Tilsæt sovsekulør, til saucen har den farve, du allerbedst kan lide.

10. Skær mørbraden i skiver og anret på en tallerken sammen med kartofler, fyldte portobellosvampe, sauce og salatbladene vendt med skalotteløg og overhældt med lidt balasamico og honning.

11. Velbekomme - og rigtig godt nytår :o)

Tip

Du kan også prøve vores nytårsmenu med svinemørbrad og pommes Anna lige her. Godt nytår og god fornøjelse!

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre