Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
30 min
0 min
Disse omeletter er super hurtige at lave! Lav dem til en hurtig omgang aftensmad eller brug dem til frokost eller morgenmad, når der skal kræses lidt ekstra. Vi har beregnet en omelet pr. person. Er I mere sultne, laver du selvfølgelig bare et par stykker mere - husk at justere indkøbslisten. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 250 gramchampignon
- 8 skiverkogt skinke
- 12 stkæg
- 2 dlmælk
- 100 gramrevet ost
- 1 pottepurløg- kan udelades
- olivenolie
- 300 gramgulerødder
- 1/2 stkagurk
- 8 skiverrugbrød
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Skær de rensede og vaskede champignoner i skiver og skinken i strimler og steg det hele i lidt olie på en pande. Krydr med salt og peber og stil til side. Pisk æg sammen med mælk og salt og peber i en skål.2
Nu skal du til at stege omeletterne. Du kan enten stege dem en af gangen eller brug to pander, hvis du er frygtløs i et køkken! Husk, at nedenstående beskrivelse skal gentages for hver omelet, du vil lave. Så husk at dosere æggemasse og fyld, så der er nok til alle.3
Hæld lidt æggemasse på en pande med lidt olie, så du får en omelet, der er lidt tykkere end en pandekage. Steg omeletten ved middel varme, til den har sat sig en anelse og ikke længere er flydende. Løft den evt. forsigtigt rundt i kanten, så den ikke brænder på.4
Fordel nu lidt ost, champignon og skinke på den ene halvdel af omeletten. Lad den stå lidt, til osten begynder at smelte. Brug en palet til at folde omeletten sammen på midten.5
Rist rugbrødet i en brødrister - du kan selvfølgelig også bare servere det friskt, men rugbrød får bare en ekstra lækker smag, når det bliver ristet lidt. Skræl gulerødderne, vask agurken og skær begge dele i stave til gnavergrønt. Server omeletterne med lidt grønt på toppen, gnavergrønt og ristet rugbrød på tallerkenen.6
Velbekomme :o)Tip
Du kan sagtens købe revet ost i supermarkedet. Men det er meget billigere at købe et helt stykke ost, som du både kan bruge til revet ost, ostestave til madpakkerne og skære i skiver til en lun bolle om eftermiddagen. Og så slipper du også for underlige E-numre på middagsbordet :o)