Orientalsk helstegt kylling med kikærtesalat - til to dage

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkgrøn peberfrugt
  • 2 stkløg
  • 1 stkhel kylling
  • 1 spskrød karrypasta
  • 2 dlskyr eller creme fraiche
  • 1 fedhvidløg
  • 0.5 pottefrisk mynte
  •  salat efter eget valg
  • 1 stkfennikel
  • 1 dåsekikærter
  •  dressing efter eget valg
  •  naanbrød
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Orientalsk helstegt kylling med kikærtesalat - til to dage

I samarbejde med

4.6, Mambeno-favorit!

Vi har lavet en virkelig lækker orientalsk helstegt kylling med naanbrød, kikærtesalat med fennikel og en nem myntedressing. Opskriften er beregnet til to dage, så husk at gemme resterne fra kyllingen til vores lækre orientalske nudelsuppe i morgen. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 1 stkgrøn peberfrugt
  • 2 stkløg
  • 1 stkhel kylling
  • 1 spskrød karrypasta
  • 2 dlskyr eller creme fraiche
  • 1 fedhvidløg
  • 0.5 pottefrisk mynte
  •  salat efter eget valg
  • 1 stkfennikel
  • 1 dåsekikærter
  •  dressing efter eget valg
  •  naanbrød
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Skyl og skær peberfrugt og løg i skiver og fordel dem i et ovnfast fad.

2. Rens kyllingen og dup den tør med lidt køkkenrulle. Gnid kyllingen ind i lidt rød karrypasta og krydr med salt og peber. Vær opmærksom på, at karrypasta kan ha' forskellig styrke, så smag på den og brug den mængde, du tænker passer til familiens ganer.

3. Hæld lidt vand i bunden af det ildfaste fad, læg kyllingen i fadet og stil det i ovnen. Steg kyllingen i 10 minutter ved 225 grader. Skru varmen ned til 200 grader og steg videre i 50-60 minutter.

4. Kødsaften skal være klar og kødet lyst og ikke lyserødt, så er fuglen færdig! Vil du have ekstra farve på skindet, så skru varmen op på 225 grader de sidste 10-15 minutter eller giv fuglen en tur på grillprogrammet. Husk dog at holde øje!

5. Bland imens creme fraiche sammen med presset hvidløg og finthakket mynte til en lækker dressing. Smag til med salt og peber.

6. Skyl salaten og skær fennikel i tynd strimler. Bland salat og fennikel med drænede kikærter og top med dressingen. Lun naanbrød i ovnen eller på brødristeren.

7. Lad kyllingen hvile i 5-10 minutter, når den er taget ud af ovnen - så bliver den mere saftig. Skær kyllingen ud lige som du har lyst til og servér med naanbrød, salat, dressing og de stegte peberfrugter og løg. Husk at gemme halvdelen af kyllingekødet og skroget til i morgen. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære peberfrugter i skiver. De kan også blande dressingen og skære fennikel, hvis I har en børnevenlig kniv.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre