Paprikagryde med kylling - til to dage

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkløg
  • 0.5 stkspidskål
  • 1 stkgrøn peberfrugt
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 1 stkgul peberfrugt
  • 300 gramgulerødder
  • 500 gramchampignon
  • 100 grambacon i skiver
  • 700 gramkyllingefilet
  • 1 spskpaprika
  • 2 dåsehakkede tomater
  • 70 gramtomatpuré
  • 1 terninghønsebouillon
  • 3 dlvand
  • 200 gramcocktailpølser
  • 2 dlmadlavningsfløde 8 %
  • 250 gramris
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Paprikagryde med kylling - til to dage

I samarbejde med

4.1, Mambeno-favorit!

Hos Mambeno er vi vilde med sammenkogte retter! Både fordi de smager virkelig godt, og fordi det er nem mad til to dage. Og så smager sammenkogte retter bare endnu bedre dagen efter! Her har vi lavet en sammenkogt ret med paprika, lidt bacon, cocktailpølser og masser af grønt. God fornøjelse :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 1 stkløg
  • 0.5 stkspidskål
  • 1 stkgrøn peberfrugt
  • 1 stkrød peberfrugt
  • 1 stkgul peberfrugt
  • 300 gramgulerødder
  • 500 gramchampignon
  • 100 grambacon i skiver
  • 700 gramkyllingefilet
  • 1 spskpaprika
  • 2 dåsehakkede tomater
  • 70 gramtomatpuré
  • 1 terninghønsebouillon
  • 3 dlvand
  • 200 gramcocktailpølser
  • 2 dlmadlavningsfløde 8 %
  • 250 gramris
  •  salt
  •  peber

Fremgangsmåde

1. Begynd med at ordne alle grøntsagerne - så skal du ikke tænke mere på dem. Hak løget fint. Skyl spidskålet og skær det i tynde strimler. Vask peberfrugterne, fjern kernerne og skær peberfrugtkødet i strimler. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver på skrå. Rens og vask champignonerne og skær dem i halve. Stil alle grøntsagerne til side og kog risene efter anvisningen på pakken.

2. Skær baconen i mindre stykker og skær kyllingen i mundrette tern eller strimler, alt efter hvad du bedst kan lide. Det er den, der bestyrer køkkenet, der bestemmer ;o) Stil kødet til side og husk at vaske fingre og køkkenredskaber efter du har rørt ved råt kød.

3. Læg nu baconstykkerne i en stor kold gryde uden fedtstof. Tænd for varmen og lad baconen stege under omrøring, til det har taget farve. Tilsæt løg, kylling og paprika og krydr med salt og peber. Husk igen at vaske fingre og køkkenredskaber, når du har rørt ved den rå kylling. Steg kyllingen under omrøringen, til den er brunet let af på alle sider.

4. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, bouillon, vand og alle grøntsagerne. Det fylder en del i gryden men falder sammen, når det har simret nogle minutter. Bring retten i kog, rør forsigtigt undervejs og lad retten simre i 10-15 minutter. Tilsæt cocktailpølser og fløde og varm, eller spring over, hvis du vil have en lettere udgave. Smag til med salt og peber og server med de dampende varme ris og lidt hakket grønt på toppen, hvis du tilfældigvis har en rest i køkkenet. Velbekomme :o)

Tip

Husk at gemme resten af paprikagryden til i morgen. Og et lille tip: Da ris tager længere tid at koge end almindelig ris, så kog dobbeltportion i dag. Så kan du også gemme risene og blot varme dem op i f.eks. mikroovnen dagen derpå. Så er der lynhurtig aftensmad.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre