Lidt om opskriften
35 min
0 min
Saftige kyllingelår marineret i paprika med sprøde fritter og en simpel coleslaw vendt i en dressing af creme fraiche og sød sennep. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 700 gramkyllingelår
- 1 spskpaprika
- 600 gramøkologiske pommes frites
- 0.5 stkspidskål
- 200 gramgulerødder
- 3 dlcreme fraiche 18%
- 1 spsksød sennep
- bagepapir
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
2 Vend kyllingelårene i olivenolie, paprika, salt og peber. Læg kyllingelårene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 30 min.
3 Tilbered fritterne efter anvisningen på posen.
4 Snit spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern.
5 Rør creme fraiche, sød sennep, salt og peber sammen og vend med fintsnittet spidskål og gulerødder.
6 Server de saftige kyllingelår med sprøde fritter og simpel coleslaw. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle gulerødderne.



