Lidt om opskriften
25 min
0 min
Denne pastaret er super lækker og en virkelig god måde at få brugt resterne fra andestegen på. Med appelsiner, dadler og valnødder på toppen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramfuldkornspasta
- 1 stkløg
- 100 gramdadler
- 4 stkappelsin
- rester fra andestegen
- 1 dlkogevand
- majsstivelse
- 2 dlmadlavningsfløde 8 %
- 50 gramvalnødder
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog pastaen efter anvisningen på pakken - husk at gemme kogevandet til saucen.
2 Hak løget fint, fjern evt. sten og hak dadlerne, skræl halvdelen af appelsinerne og skær dem i både. Gem resten af appelsinerne til saucen. Pil eller skær andekødet i strimler.
3 Steg nu løg, dadler og andekød i lidt olivenolie på en pande. Når det er gennemvarmt, tager du det op og lægger det på en tallerken uden at gøre panden ren.
4 Tilsæt kogevandet, saften fra de resterende appelsiner og madlavningsfløden og varm op igen. Jævn saucen med lidt majsstivelse rørt ud i en smule vand. Smag til med salt og peber og tilsæt evt. mere kogevand eller appelsinsaft efter smag.
5 Vend nu saucen sammen med pastaen, andekødet og appelsinbådene. Servér med valnødder på toppen.
6 Velbekomme!



