Pastaruller med torsk og grønt

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 1 stkløg
  • 1 fedhvidløg
  • 1/2 stksquash
  • 2 stænglerbladselleri*
  • 1 stkgrøn peberfrugt
  • 75 gramfeta i tern
  • 1/2 litermornaysauce
  • 225 gramtorsk
  • 200 gramfriske lasagneplader
  • 50 gramrevet ost
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Har du svært ved at få ungerne til at spise fisk? Så skal du prøve vores lækre pastruller med torsk. De smager helt fantastisk, og da torsken sammen med resten af fyldet bliver findelt i en blender, vil selv den største fiskedetektiv af et barn ikke opdage noget som helst ;o)

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Hak løg og hvidløg og steg dem i lidt olie på en pande, til de har taget en smule farve. Tilsæt squash, bladselleri og peberfrugt i grove tern og steg i ca. fem minutter, til de er møre. Krydr med salt og peber og tag panden af varmen.

3. Hæld grøntsagerne i en minihakker eller food processor og blend dem med feta og en smule mornaysauce. Smag til med salt og peber. Tilsæt herefter den rå fisk og blend igen, til du har en lækker, cremet konsistens. Hvis fyldet er for fast, tilsætter du bare lidt mere sauce.

4. Del de friske lasagneplader i 6-8 stykker af ca. 15 cm i længden. Læg 1-2 spsk fyld i en streg på midten og rul forsigtigt sammen. Læg rullerne i et smurt ildfast fad med lukningen nedad, hæld mornaysauce over, så det dækker og drys med revet ost.

5. Bag pastarullerne i ovnen i ca. 25-30 minutter, eller til osten er flot gylden.

6. Velbekomme!

Tip

Du kan sagtens udskifte torsken med andre typer fisk - f.eks. sej, laks ell. lign.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre