Pastasalat caesar style

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 250 gramfuldkornspastaskruer
  •  salat efter eget valg
  • 10 stkcherrytomater
  • 1 pottepurløg
  • 2 spskmayonnaise
  • 1 dlkærnemælk
  • 1 spskakaciehonning*
  • 1 spsksød sennep
  • 300 gramkyllingefilet
  • 150 grambacon i skiver
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Denne opskrift er den perfekte kombination af kylling, pastasalat og caesarsalat! Den er super nem at lave og en god opskrift til at introducere salat for ungerne. De behøver ikke spise det hele, men kan nemt smage på alt - og samtidig spise sig mætte i det, de kan lide. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra, overhæld med koldt vand og vend rundt med lidt olivenolie, så pastaen ikke klistrer for meget sammen.

2. Mens pastaen koger, ordner du grøntsagerne. Skyl salat og tomater. Riv salaten i grove stykker og skær tomaterne i halve. Lav en hurtig dressing af skyllet og hakket purløg rystet eller pisket sammen med mayonnaise, kærnemælk, honning og sød sennep. Smag til med salt og peber.

3. Skær kyllingefileterne i tynde strimler. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.

4. Steg baconen sprød på en tør pande - undlad at gøre den ren efterfølgende. Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle.

5. Steg nu kyllingestrimlerne i baconfedtet på panden - husk at krydre med salt og peber.

6. Vend alle ingredienser sammen og top med sprødstegt bacon og dressing.

7. Velbekomme!

Tip

Har du kærnemælk tilovers, så prøv vores lækre opskrift på æbleskiver i weekenden. Tro os, ungerne er flintrende lige glade med, om det er jul eller ej - de vil elske dig for det ;o)

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre