Pastasalat med tun og edamamebønner

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 400 gramfuldkornspasta
  • 200 gramedamamebønner
  • 2 dåsetun i vand*
  • 1/2 stkagurk
  • 8 stkradiser
  • 2 stknaanbrød
  • 1 dlskyr*
  • 1 spskdijonsennep- eller sød sennep
  • 1/2 stkcitron
  • 1 spskakaciehonning*
  •  olivenolie
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

En nem og lækker pastasalat, der er god til travle dage. Pastasalaten er lavet med tun, edamamebønner, radiser og en dejlig mild og syrlig dressing. Spis pastasalaten med et godt brød til - og gem en rest til ungernes madpakker. God fornøjelse :o)

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Kog pastaen efter anvisningen på pakken og overhæld den derefter med koldt vand. Lad pastaen dryppe af.

3. Overhæld de frosne edamamebønner med kogende vand i en skål og lad dem stå i ca. fem minutter. Hæld vandet fra. Skyl agurk og radiser og skær begge dele i mundrette bidder. Hæld vandet fra tunen.

4. Lun naanbrødet i ovnen og rør imens en hurtig dressing sammen af skyr, dijon- eller sød sennep, lidt olivenolie og smag til med citronsaft, akaciehonning og salt og peber.

5. Vend pasta, grønt, tun og dressing sammen i en skål og pynt med lidt grønt på toppen, hvis du har det på lager.

6. Velbekomme :o)

Tip

Gem lidt pastasalat og et stykke naanbrød til ungernes madpakker - det er super lækker frokost!

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre