Lidt om opskriften
30 min
0 min
Pitabrød med sprøde falafler lavet af en færdigkøbt falafelfars, bagte gulerødder med citronskal, syltede rødløg og en simpel dilddressing. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 500 gramgulerødder
- 1 stkcitron
- 1 pottedild
- 2.5 dlcreme fraiche 18%
- 350 gramNaturli falafelfars
- 6 stkpitabrød med fuldkorn
- 75 gramsalatmix
- syltede rødløg
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Vend gulerødderne med skyllet og revet citronskal, olivenolie, salt og peber. Bag gulerødderne i ovnen i ca. 20 min.
3 Skyl og hak dilden fint. Vend dilden sammen med creme fraiche og smag til med salt, peber og citronsaft.
4 Varm en pande op med en god sjat olivenolie. Form små falafler med en ske og steg falaflerne gyldne på begge sider.
5 Lun pitabrødene i ovnen og skyl salaten.
6 Stil alle ingredienserne på bordet og lad hele familien lave deres eget pitabrød med falafler, bagte gulerødder, salat, syltede rødløg og dilddressing. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle gulerødderne og røre dressingen sammen.



