Pizza med kartoffelpølse, oliven, cherrytomater og rødløg

Ingredienser

Retten kan fryses

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 20 stkcherrytomater
  • 300 gramkartoffelspegepølse
  • 400 grampizzadej
  • 8 spsktomatsauce til pizza
  • 100 gramsorte oliven
  • 2 kuglemozzarella
  • 1 stkblomkål
  • 100 gramsukkerærter
  •  hvedemel
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Sprøde pizzaer med kartoffelpølse, oliven, cherrytomater og rødløg. Selvfølgelig med tomatsauce og toppet med frisk mozzarella. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 250 grader over/undervarme med en bageplade på nederste rille. Hvis du har en pizzasten, skal du stille den på bagepladen i den kolde ovn, inden du tænder.

2. Skær løgene i ringe. Skyl og halver tomaterne. Skær pølsen i skiver.

3. Drys lidt mel ud på et rent bord og rul pizzadejen ud til pizzabunde. Pas på de ikke bliver for tykke! Vigtigt: Hvis du ikke har en pizzaspade til at flytte pizzaerne til ovnen med, så flyt den udrullede pizzadej til et stykke bagepapir med fingrene, inden du smører den med tomatsauce.

4. Fordel tomatsaucen på bundene. Undlad at smøre tomatsauce på den yderste centimeter af pizzabundene. Fordel nu løg ovenpå, derefter pølse i skiver, oliven og tomater. Slut af med at rive mozzarellaen i små stykker og fordel dem jævnt på bundene.

5. Flyt pizzaerne til ovnen med en pizzaspade eller før et spækbræt ind under bagepapiret med pizzaerne og flyt det hele til bagepladen. Bag pizzaerne i 10-15 minutter, til osten er gylden og skorpen sprød.

6. Imens skyller du blomkålen og plukker den i små buketter. Du kan enten give blomkålen et hurtig opkog, så de bliver lidt bløde, eller du kan spise dem rå. Skyl sukkerærterne.

7. Top evt. pizzaen med lidt grønt, hvis du har det på lager og server blomkål og sukkerærter som tilbehør. Velbekomme - og husk, at pizza skal spises med fingrene!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at smøre tomatsaucen på pizzabunden. De kan også komme deres eget fyld på, hvis de f.eks. ikke kan lide oliven.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre