Lidt om opskriften
15 min
0 min
Har du mexicansk chili eller anden kødsauce tilovers, så prøv denne anderledes og lidt sundere udgave end med de normale tacoskaller. Og så kan I jo vædde om, hvem i familien der kan spise en hel salattaco med fingrene, uden den går i stykker :o)
Portioner
Ingredienser
- 350 gramløse majs
- rester fra mexicansk chili
- 2 stkmini romainesalat- eller hjertesalat
- 2 stktomater
- 1 stkagurk
- 400 gramgulerødder
- 50 gramrevet mager ost
- ketchup
- tacosauce- kan udelades
Fremgangsmåde
1 Skyl majsene i koldt vand og rør halvdelen sammen med resterne af den mexicanske chili. Resten gemmes til topping. Varm nu den mexicanske chili op i enten en gryde eller mikroovnen.
2 Pil salatbladene fra hinanden, skyl dem og skær evt. den nederst del fra. Vask tomaterne og skær dem i fine tern. Skræl gulerødderne og vask agurken. Skær halvdelen i fine tern og den anden halvdel i stave til gnavergrønt.
3 Sæt grøntsager og revet ost på bordet i små skåle og lad folk mikse deres egne salattacos! Top evt. med ketchup eller tacosauce og gab så højt, I kan!
4 Velbekomme :o)
Tip
Du kan sagtens købe revet ost i supermarkedet, men det er billigere at købe et helt stykke ost og rive det. Så har du også til morgenmad og eftermiddagsboller. Og du ved, hvad der er i: Ost, og ikke alt muligt andet.
Du kan i øvrigt bruge lige de grøntsager, du har lyst til. Rå løg er f.eks. lækre på toppen i små fine tern. Men det er nok mest de voksne (der ikke skal kysse lige efter maden), der synes det :o)



