Salsa-burger med kylling og avocadocreme. Hertil majskolber.

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 450 gramkyllingefilet
  • 2 stkmajskolber
  • 3 stktomater
  • 1 stkagurk
  • 1 pottefrisk basilikum
  • 1 stkrødløg
  • 2 stkavocado
  • 1 fedhvidløg
  • 0.5 spskspidskommen
  • 1 stklime
  • 35 gramsalatmix
  • 6 stkfuldkornsburgerboller
  •  olivenolie
  •  eddike
  •  salt
  •  peber
  •  ketchup
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Denne opskrift er perfekt til familiehygge - f.eks. fredag, i ferierne og weekenden! En saftig burger med tomatsalsa, kyllingefilet, avocadocreme og majskolber som tilbehør. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Flæk kyllingefileterne så de er halvt så tykke. Varm en pande op med olivenolie og steg kyllingefileterne til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber. Er vejret til det, kan du også tænde op i grillen.

2. Bring en gryde med letsaltet vand i kog. Fjern bladene fra majskolberne og skær dem evt. i mindre stykker. Kog majskolberne i 5-7 min.

3. Skyl tomater, agurk og basilikum og pil skrællen af rødløget. Skær grøntsagerne i små tern og hak basilikum fint. Vend det hele sammen og smag til med olivenolie, eddike, salt og peber.

4. Mos avocadoerne med en gaffel og vend det sammen med presset hvidløg og spidskommen. Smag til med salt, peber og limesaft.

5. Skyl salaten og lun burgerbollerne på en brødrister eller i ovnen. Anret alle ingredienserne i små skåle og stil det hele på bordet sammen med ketchup.

6. Lad alle i familien sammensætte deres egen favorit-burger. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle grøntsagerne. Mere smag: Kom lidt tabasco i tomatsalsaen.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre